2 breve fra trafikministeren
3. december 2015
Kære Palle Simonsen og Kjeld Hansen
Tak for jeres henvendelse om broforbindelsen over Roskilde Fjord – der siden hen har fået navnet Kronprinsesse Marys Bro – og selv tak for et fint møde den 20. oktober 2015 om samme sag.
Som jeg gav udtryk for på mødet, indgår den nordlige del af Ny Landerslevvej ikke i anlægsloven for projektet. Det betyder, at hverken Vejdirektoratet eller selskabet Fjordforbindelsen Frederikssund har hjemmel til at etablere vejstrækningen.
Dette fremgår også i et brev til Frederikssund Kommune af 27. november 2015, som jeg vedlægger til jeres orientering.
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt
3. december 2015
Kære John Schmidt Andersen
Tak for dit brev af 15. oktober 2015 om etableringen af den kommende fjordforbindelse over Roskilde Fjord, som blev endeligt besluttet med udgangen af 2014 ved Folketingets vedtagelse af en anlægslov for projektet.
I anbefaler, at der arbejdes på en forlængelse af Ny Landerslevvej, så vejen også forbinder Lyngerupvej og Landerslevvej. Som du peger på, blev forlængelsen overvejet som led i lovens udarbejdelse, men bl.a. på opfordring fra Frederikssund Kommune blev det besluttet ikke at anlægge Ny Landerslevvej hele vejen op til Landerslevvej. I den forbindelse vurderede Vejdirektoratet, at en afkortning af Ny Landerslevvej ikke vil medføre væsentlige ændringer i trafikafviklingen til og fra den kommende fjordforbindelse.
Den nordlige del af Ny Landerslevvej indgår med andre ord ikke i anlægsloven, hvilket betyder, at hverken Vejdirektoratet eller det kommende selskab har hjemmel til at etablere vejstrækningen.
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt
Udtalelse vedrørende trafikplan 2016-25. Ang Ny Landerslevvej.
Landerslev d. 30.10. 2015.
Til Frederikssund kommune
Vej og Trafik.
Ang. Trafikplan 2016 – 2025.
Landerslev Bylaug har flg. Bemærkninger:
Der er meget trafik gennem Landerslev, der er en landsby med mange sving og dårlige oversigtsforhold i forbindelse med ind-og udkørsel til Landerslevvej.
Der køres stærkt på alle indfaldsveje til Landerslev, både på Landerslevvej, Orebjergvej og Femhøjvej. Femhøjvej er også meget smal med dårlige oversigtsforhold. Når man går mod øst på Femhøjvej helt ude i vejkanten kommer der pludselig en bil kørende alt for tæt på.
I forbindelse med åbningen af den nye broforbindelse frygter vi at trafikken øges væsentligt.
Derfor mener vi, at der er behov for at trafikken så vidt muligt ledes uden om Landerslev og for både fartdæmpende foranstaltninger og trafiksikkerhedsforanstaltnigner.
Trafikken uden om Landerslev.
I en rapport vi har lavet om trafikken i Landerslev og den nye fjordforbindelse, se bilag, har vi på side 10 med overskriften: Alternative foranstaltninger, vist hvordan man ved ombygning af nogle
kryds og skiltning kan lede trafikken ad Hyllestedvej i stedet for gennem Landerslev og Lyngerup.
For at lede trafikken fra Skibby og sydfra uden om Lyngerup og Landerslev bør man også ved skiltning allerede ved den nye rundkørsel
i Onsved vise vej til Jægerspris / Kulhuse ad den nye tilkørselsvej til broen og ikke ad vej 53 gennem Lyngerup.
Hastighedsdæmpende foranstaltninger og trafiksikkerhedsforanstaltninger.
I rapporten på
side 7 med overskriften: Afværgeforanstaltninger, er der vist en række forslag til en mere sikker afvikling af trafikken gennem Landerslev.
Se desuden billeder fra Landerslev på side 8 og 9.
Tung trak.
Vi
frygter yderligere tung trafik gennem Landerslev: Både i forbindelse med råstofudvinding lige syd for Landerslev og i forbindelse med åbningen af den nye bro.
Allerede nu oplever beoerne med huse tæt på Landerslevvej, at huse ryster, når et tungt køretøj kører gennem Landerslev. Enkelte huse begynder også at revne. Generne vil mindskes, hvis hastigheden gennem byen sættes endnu længere ned.
Venlig hilsen
Landerslev
Bylaug v.
Kasserer
Jørgen Markvard
Bygtoften 27
3630 Jægerspris.
Bilag: 150622 Konsekvenser ved forlængelse af Ny Landerslevvej
Se kommunens oplæg her: http://andreplaner.frederikssund.dk/
Hvis du vil se bilaget, så send en mail til: joergen.markvard@skolekom.dk
Så sender jeg det til dig.
Landerslev d. 22. juni 2015
Til Hr. borgmester John Schmidt Andersen
Rådhuset Frederikssund
Fra Landerslev Bylaug
Emne: Forlængelse af Ny Landerslevvej
Da vi har erfaret at byrådet onsdag d. 26. juni 2015 skal behandle et ændringsforslag
til trafikplanen om den nye broforbindelse, beder vi om at den endelige beslutning udsættes indtil konsekvenserne af forslaget er blevet nærmere analyseret.
Problemet med at føre trafikken gennem Landerslev by er, at vejen ikke kan
bære 6000 biler om dagen.
• Vejen i Landerslev er smal, snoet og af varierende bredde med dårlige oversigtsforhold.
• Der er ikke egentligt fortov – Kun cykelsti der samtidigt tjener som fortov.
• Det er ikke
forsvarligt, at køre gennem Landerslev med en hastighed på mere end 40 km i timen.
• Der er mange tilkørsler og private indkørsler til Landerslevvej, som vil blive blokeret af den gennemgående trafik.
•
I myldretiden kan det blive umuligt at krydse Landerslevvej for biler, cyklister og fodgængere.
• Selve vejen er ikke funderet godt nok til at tage tung trafik, i dag oplever vi at nogle huse ryster og slår revner på grund af tunge
køretøjer.
Landerslev vil komme til at udgøre en trafikprop, og skabe trafikkøer i samme omfang, som dem vi har nu på Skovnæsvej og – som det var hensigten at den nye broforbindelse skulle afhjælpe.
Det nye forslag vil betyde, at man blot flytter køen fra Skovnæsvej til Landerslevvej. Reaktionen vil være at bilister nordfra vælger at køre gennem jægerspris og - over den gamle bro i stedet for den nye.
Men det
største problem er, at Landerslevvej er skolevej.
Det betyder at, i den nordlige ende af Landerslev skal børn krydse vejen, fordi der kun er cykelsti i den ene vejside fra Landerslev og op til Hyllestedvej. Og her skal de enten krydse Landerslevvej
eller Hyllestedvej. Situationen er den samme i den sydlige ende af Landerslev.
Hyllestedvej udgør også et problem for de skolebørn som kommer fra Gerlev. De kommer ad Hasselhøjvej og skal krydse Hyllestedvejen.
Landerslev
Bylaug og personer fra Lyngerup har udarbejdet en rapport med forskellige forslag til hvorledes problemerne med trafikken og skolevejen kunne løses, og vi er meget åbne overfor et samarbejde med kommunen.
I det vi henviser til telefonisk
aftale med Claus Steen Madsen mandag d. 22/06 2015 fremsendes rapporten som aftalt til Hans Riis Laursen til behandling på lige fod med forslaget om Ny Landerslevvejs forlængelse.
Pva. Landerslev Bylaug
Michael Tange, Kjeld Hansen, Palle
Simonsen