Generalforsamlingen i 2008
Generalforsamlingen blev afholdt den 11. marts 2008 i
MC-klubben Hornbukkene's lokaler, Landerslevvej 60.

Før selve generalforsamlingen holdt Jens Ross Andersen, formand for foreningen ”En Bedre Fjordforbindelse”, et interessant foredrag om den kommende forbindelse over eller under Roskilde Fjord. Jens fortalte om Vejdirektoratets VVM-undersøgelse, der skal beskrive de mulige løsninger og vurdere de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af de foreliggende forslag. Forbindelsen bliver enten en bro eller en tunnel, og den vil forbinde Hornsherred i vest med Frederikssund i øst.

Jens Ross Andersen opfordrede til, at alle i Hornsherred nu står sammen og presser på for at få etableret den nye fjordforbindelse.