Ny gravetilladelse pr 3.12.2020

Ny gravetilladelse pr 3.12.2020

Landerslev d. 7.4.2021.
Til Region H

Vedr. forslag til Råstofplan 2016 /2020, områderne D4 Nord og Syd og D8 Landerslev Vest.

Når Råstofplanen kommer i ny høring er det bl.a. pga. statens kommentarer til råstofplanen. Staten ønsker en yderligere mere konkret og specifik vurdering af de enkelte råstofområder. Dette er vi meget enig i!

Vedr. D4 nord.
I råstofplan 2012 medtages området ikke af hensyn til beboerne i Landerslev, pga. gener fra støj, vibrationer og støv, da der ikke kan indarbejdes tilstrækkelige afværgeforanstaltninger. Efter afgørelse i Miljø – og Fødevareklagenævnet 24.6.2020, der fastslår lavere støjgrænser, bliver det endnu sværere at indarbejde tilstrækkelige afværgeforanstaltninger. Når vi henviser til råstofplan 2012 i forbindelse med råstofplan 2020, får vi som svar, at nu vægtes hensynet til fuld udnyttelse af råstofresursen højere - uden anden argumentation. Vi mener ikke, at denne tidligere forvaltningsmæssige indstilling, som også er politisk besluttet gennem vedtagelse af Råstofplan 2012, kan tilsidesættes.

Ang. vandmiljøet: Den beskyttede mose nord for Femhøjvej.
I et tidligere høringssvar påpeger vi, at mosen tilføres overfladevand fra syd – fra det foreslåede råstofområde.
Det forhold omtales ikke i regionens svar. Hele det nordlige råstofområde ligge højere end mosen. Der er dræn, der afvander området, der løber under Femhøjvej ud i mosen. Uanset om man graver over eller under grundvandsspejl vil denne vandtilførsel til mosen forsvinde og påvirke vandstanden i mosen.

På ejendommen Landerslevvej 60 er der aktuelt ved at blive kortlagt en forurening. Vi er informeret om, at der skal foretages yderligere boringer, for at undersøge forureningens omfang. Næsten hele matriklen, Landerslevvej 60, ligger i BNBO område. Hvordan vil denne forurening kunne sprede sig, hvis der foretages råstofudvinding helt op til Landerslevvej 60?

Staten har kommentarer, der kræver større dokumentation for råstofudvinding under grundvandsspejl i den reducerede zone. Hvordan skaffes denne dokumentation og kan man være sikker på, at dokumentationen holder?

Det er slet ikke nævnt i råstofplanen, at der midt i området er beskyttede diger, hvor der er nægtet tilladelse til fjernelse.

Beboerne i Landerslev oplever allerede nu store gener fra støj og støv fra den nuværende råstofgravning, der ligger syd for område D4 nord.
Af hensyn til beboerne i Landerslev, som er beskrevet og vedtaget i Råstofplan 2012, påvirkning af beskyttet naturområde, forurening der påvirkes af råstofudvindingen, usikkerheden om indvinding under grundvandsspejl og tætheden til BNBO–området og dermed vore drikkevand, mener vi, at hele område D4 Nord skal udtages af råstofplanen.

Vedr. D8 Landerslev Vest.
Ang. nærhed til Landerslev.
Det foreslåede graveområde ligger vest, sydvest for Landerslev. Derfor må vi forvente endnu større påvirkning af støj og støv end fra det nuværende graveområde pga. de herskende vindforhold med overvejende vind fra vest og sydvest (ca. 50 % af vinden kommer fra de 2 retninger) (Rapport fra DMI om: ”Observeret vindhastighed og -retning i Danmark. ”)

Vedr. drikkevandsinteresser / grundvand.
Dette område ligger helt op til BNBO-området for Femhøj vandværk. Desuden er det tæt på dette område, at vandværket senest har udlagt nye boringer.
Som nævnt ovenfor mener vi ikke, at det er dokumenteret, at der ikke sker påvirkning af vores drikkevand.

Ang. vandmiljøinteresser.
Der er et stort våd / moseområde sydvest og vest for D8.
Vi vurderer, at det er alt for løse formuleringer, der skal sikre, at vådområderne ikke påvirkes.

Ang. fortidsminder.
Her vurderer vi, at det er alt for løse formuleringer, der skal sikre vores fortidsminder.
 
På baggrund af ovenstående ønsker vi råstofområdet revideret, så man allerede nu sikrer beboerne i Landerslev, fortidsminder, vådområder og grundvand.

Venlig hilsen
Landerslev Bylaug
v. Kasserer Jørgen Markvard Andersen, Bygtoften 27, 3630 Jægerspris. Tlf 60184536

15.12.2020

Til beboerne i Landerslev.

Region Hovedstaden har pr. 3.12 2020 givet tilladelse til yderligere gravning i grusgraven syd for Landerslev. Gravningen påbegyndes efter endt klagefrist 31.12.2020

Se selve gravetilladelsen på Regionens hjemmeside:

https://www.regionh.dk/miljoe/raastoffer/nyheder/Sider/Region-Hovedstaden-har-truffet-afg%C3%B8relse-om-tilladelse-til-erhvervsm%C3%A6ssig-r%C3%A5stofindvinding-i-Landerslevvej-Grusgrav.aspx

Gravetilladelsen omfatter 2 gaveområder. Graveområde 1 mod nord mod Femhøjvej og Landerslev By. Gravningen starter her og forventes udgravet indenfor 2 år.
Graveområde 2 ligger syd for Vihøj mod øst og udgraves efter graveområde 1.

Bylaugets har tidligere udtalt sig om gravetilladelsen og har bl.a. bemærket, at selv om nogle vilkår er nævnt i gravetilladelsen, siger vores erfaring, at de ikke altid bliver overholdt eller håndhævet tilstrækkeligt.

Vi håber derfor at de nuværende bestemmelser sikrer, at vi ikke får støj og støvgener, der overskrider vikårene i tilladelsen.

Vi kan i øvrigt bemærke:
At grusgraven åbnes 5.30, så lastbiler kan holde inde i grusgraven med slukkede motorer og vente på åbning kl. 6.00, hvor læsning må påbegyndes.

At der etableres riste ved udkørsel fra grusgraven, så der ikke slæbes så meget sand og grus ud på Landerslevvej.

At der fejes på Landerslevvej efter hver arbejdsdag.

Vi har tidligere af politiet fået at vide, at der er påbud om brug af overdækning af lastbilerne ved udkørsel.

Vi ønsker alle i Landerslev en glædelig jul og et godt nytår

Landerslev Bylaugs bestyrelse / Jørgen Markvard.

 

Landerslev d. 30.10.2020.

Til Region H.
Vedr. forslag til Råstofplan 2016 / 2020, områderne Landerslev Vest og D4 Nord og Syd.

I forbindelse med udarbejdelse af Råstofplan 2012 blev området D4 Nord udtaget af råstofplanen med flg. beslutning:

Hvidbogen: Vurdering af bemærkninger til miljøscreeningen, Råstofplan 2012: s. 14 – 17
Beslutning: På baggrund af miljøscreeningen er de forhold, som er vurderet væsentlige yderligere miljøvurderet i Miljøvurdering af Råstofplan 2012. Graveområdet er reduceret for at reducere påvirkningen af naboerne og der nu 300 meter til indvindingsboringerne. Graveområdet medtages i reduceret størrelse i Råstofplan 2012 med de opstillede forsætninger (se Miljøvurdering af Råstofplan 2012).

I Miljøvurderingen af Råstofplan 2012 er det angivet på s. 38. D4, Lyngerup:
Udpegning af det foreslåede graveområde D4, Lyngerup vil ifølge miljøscreeningen (se bilag) få væsentlig indflydelse på indendørs støjpåvirkning, grundvandsforhold/ kildeplads, støj/vibrationer og støv. Den ressource som kan indvindes på arealet er opgjort til 1,9 mio. m3 og ressourcen består af sand og grus, som er velegnet til sandfyld, nøddesten og ærtesten mv. Området som foreslås udpeget som graveområde er beliggende i landzone og er udlagt til landbrugsområde. Nærmeste bymæssige bebyggelse er Landerslev beliggende umiddelbart mod nord samt enkeltbeliggende huse øst og syd for det foreslåede graveområde.

Trafik og støj Det foreslåede graveområde har en nordlig afgrænsning, meget tæt på skel til bebyggelsen i landsbyen Landerslev. De beboere, der bor tæt på graveområdet, vil kunne blive påvirket af gener fra entreprenørmaskiner, lastbiler og lign. Støj og vibrationer vil blive reguleret i de enkelte råstoftilladelser, hvor der stilles krav om overholdelse af Miljøstyrelsens vejledende støj- og vibrationsgrænser. For at overholde disse, vil afværgeforanstaltninger være nødvendige. På grund af graveområdets beliggenhed i forhold til Landerslev, vurderes det ikke muligt at indarbejde tilstrækkelige afværgeforanstaltninger i forhold til beboerne i landsbyen Landerslev. Områdets afgrænsning reduceres derfor mod nord, hvorved afstanden til samlet bebyggelse i Landerslev øges til ca. 200 meter og til enkeltstående bebyggelse til ca. 100 meter. Herved bliver det muligt, at etablere afværgeforanstaltninger, så de vejledende grænseværdier kan overholdes.

Landerslev Bylaug kan ikke se, at ovenstående forhold og vurderingerne af disse er ændret siden 2012 og mener derfor at ovenstående beslutning og principper skal være gældende for D4 Nord og Syd samt Landerslev vest.

Nu har vi desuden gennem flere år oplevet at gravningen i område D4 har givet store støv og støjgener. Vi er også bekymret for sætningsskader i forbindelse med arbejde med store maskiner. Derfor bør området D4 Nord helt udtages af råstofplanen.

Ang. gravning tæt på beboede områder.
I miljøvurdering står: Gener overfor befolkning: Gener ved indvinding tæt på beboelserne i Landerslev i den nordlige del af foreslåede graveområde, er vurderet at være væsentlig og langsigtet. 
Derfor foreslås en nærhedszone i området tættest på Landerslev by, så indvindingen udføres på 1 – 2 år. De enkeltstående huse, og husene i Lille Lyngerup vil også få væsentlige og langsigtede gener. De bør også være omfattet af nærhedszonerne, så indvindingen tættest på beboelse afsluttes hurtigst muligt

Ang. mulig jordforurening:
I partshøring til udvidelse af graveområde D4, dateret 24.4.2019 står der s.3: Mulig jordforurening på naboejendommen bør vurderes nærmere.
I forslaget til Råstofplan 2016 / 2020 har vi ikke kunnet finde en sådan vurdering.
Vi kan endvidere oplyse, at der på ejendommen Landerslevvej 60 (Naboejendom til det foreslåede graveområde) d 28.10. 2020 er blevet foretaget boreprøver / jordprøver både på grunden og i bygninger, for at kortlægge en eventuel jordforurening.

Ang. indvinding under grundvandsspejl:
Grundvandet er et fokusområde for Region H. Men når man læser afsnittet i råstofplanen om grundvand er der et overordnet fokus, der springer i øjnene: Udnyttelsen af råstofresursen fuldt ud.
Vi er dybt bekymrede for vores grundvand og mener ikke, at der bør indvindes under grundvandsspejl.
I Miljørapporten angives, at der er risiko for påvirkning af grundvandskvaliteten, hvis der indvindes over en vis mængde. Det angives også, at der sker en sænkning af grundvandsspejlet. Det angives også, at dræn fra det opgravede materiale ikke må ledes til beskyttede områder – Hvor skal det så ledes hen? Afvanding fra Lyngerup Nord sker mod nord til beskyttet område. Afvanding fra Landerslev Vest sker mod vest til beskyttede områder.
Femhøj Vandværk leverer vand til områderne nord og syd for graveområderne, men er samtidig backup for vandforsyningen til hele Hornsherred mod nord. Vi har også hørt overvejelser om, at det skal kunne levere vand til selve Frederikssund by pga. forurening af DMS. Men en så vigtig vandresurse bør der anlægges et forsigtighedsprincip ved råstofindvindingen. Ved ikke at grave under grundvandsspejl. Ved ikke at grave helt op til BNBO-områderne.

Vedr. afvanding mod nord til beskyttet område
Vi mener ikke, at der i nedenstående formulering er dokumentation for, at vandstanden i det beskyttede område nord for Femhøjvej ikke ændrer sig ved udgravning i Landerslev Nord. Hvis man ikke indvinder under grundvandsspejl, skal man også sikre, at vandstanden i det beskyttede område mod nord ikke ændres.

 Med henblik på at sikre, at der ikke sker påvirkning af vandstanden i de nærliggende våde naturtyper på grund af råstofindvinding under grundvand, skal der i forbindelse med tilladelse til råstofindvinding stilles vilkår, der sikrer, at midlertidige ændringer i grundvandstanden ikke påvirker tilstrømningen af grundvand til de beskyttede naturtyper - evt. ved fastlæggelse af den maksimale indvindingshastighed på baggrund af de lokale hydrogeologiske forhold.

Vedr. beskyttede diger:
Region H har i forbindelse af behandlingen af Råstofplan 2016 udtalt at: Regionen giver som udgangspunkt ikke indvindingstilladelse til indvinding af diger, medmindre ansøger har fået dispensation til dette af Kommunen og / eller Slots og kulturstyrelsen.

Fra Femhøjvej og sydpå langs grundene på Solhøjstræde til det nuværende graveområde ligger et dige. Der er tidligere ansøgt om sløjfning af den del af diget, der ligger på området D4 Nord, hvilket er blevet afslået.

Trafik.
Det bør sikres at al fremtidig udkørsel fra områderne D4 og D8, Landerslev vest sker mod øst til Lyngerupvej / Skovnæsvej (kun højresving). Vi kan godt acceptere at indkørsel sker ad den nuværende adgang ad Landerslevvej. Det vil give en halvering af trafikbelastningen.

Efterbehandling.
Vi er tilfredse med at der stilles større krav til efterbehandling, og at det skal ske i samarbejde med kommune og Region. Vi ønsker at lokalområdet inddrages i udarbejdelsen af planen, så der udover landskabelige - og naturinteresser også vurderes offentlig adgang til områderne med mulighed for mangeartede rekreative aktiviteter.
Aktuelt kan vi pege på sti til gravhøjen Vihøj, samt etablering af sti på den tidligere banestrækning, hvilket Frederikssund kommune tidligere har anført.

Erstatning / kompensation
Vi ser gerne at arbejdet med kompensation til de berørte lodsejere tæt på graveområderne speedes op. Og at der afsættes penge etablering af nogle ordentlige trafikforhold.

Venlig hilsen

Landerslev Bylaug
V. kasserer Jørgen Markvard Andersen
Bygtoften 27. 3630 Jægerspris.
Mail jmarkvard@gmail.com   Tlf 60184536

 

                                                                                                         Landerslev d.3.8.2020.

Til Region Hovedstaden.

Vedr.: UDKAST: Tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på Landerslevvej 50 i Frederikssund Kommune, dateret 9.7.2020.

 

Landerslev Bylaug har flg. bemærkninger til UDKASTET.

Ang. 1.1. Det fremgår, at der tillades indvinding af op til 125.000 m3 årligt i 10 år. Hvor stor er den samlede mængde grus i graveområdet, der endnu ikke er udgravet? Hvor meget udgør den samlede mængde grus, der kan indvindes i graveetape 1 og graveetape 2?

Ang. 2.6. Afstandskrav.
Af kort og bemærkninger fremgår det, at afstandskravet mod nord ikke er overholdt i forbindelse med gravetilladelsen fra 2015 og heller ikke afstandskravet til gravhøjen Vihøj er overholdt i forbindelse med afrømning af overjord i 2019. Regionen skriver, at man kan tage retslige skridt, hvis gravetilladelsen ikke overholdes. Vi opfordrer til, at der i gravetilladelsen stilles endnu tydelige krav om overholdelse af afstandskrav, f.eks. ved anmeldelse og tilsyn, når der etableres støjvold og gravefronter. Desuden at region og kommune tager de retslige skridt, som loven lægger op til, og ikke kun beskriver dem i gravetilladelsen.

Ang. 2.15. Etablering af støjvold.
Det fremgår, at støjvolden max må være 4 meter høj. For at få bedst mulig støjdæmning skal det fremgå, at støjvolden skal være 4 meter høj og 10 meter bred. Desuden har Region H anført at støjvolde også tilbageholder støv. (Miljøudvalgsmøde 19.8 2019). Også af den grund ønsker vi en støjvold på 4 meter med sået bevoksning i en højde på 1-2 meter så vi får endnu bedre støjdæmpning og mindskning af støvgener.

Ang. 2.48. Efterbehandling
Det fremgår at: Muld og overjord skal lægges i depot eller i støjvolde og anvendes i forbindelse med efterbehandling. Det må betyde, at der ikke må udføres muld / overjord fra graven.

Ang. 6.1 og 6.2. Gravedybde
I sommeren 2018 iagttog vi åbent vand i grusgraven. Ved tilsyn i november 2019 er der fortsat åbent vand (tilsynsrapport billede 5). Da forår / sommer 2018 var meget tør, mente vi ikke, at det kunne være nedbør. I perioden fra 2015 0g frem til 2018 havde vi ikke iagttaget åbent vand. Regionen vurderede, at det var vand fra nedbør og at vandet skulle bruges til bekæmpelse af støvgener. Indvinder havde dog ikke (Juni 2018) søgt om lov til indvinding af vand til støvbekæmpelse. Vi mener derfor ikke, at Regionen har dokumenteret, at det ikke er grundvand, der danner det åbne vand. Derfor ønsker vi en fast gravedybde, kote 11, som foreslået af Novafos.

I pkt. 8.2 vurderes at støjgrænser (områdetype 5 mod Landerslev by og områdetype 3 for øvrigt område) kan overholdes hvis der etableres støjvolde. Derfor skal der etableres støjvolde ved udgravningens start for de forskellige gravetaper, som angivet i bilag 2.
Da støjvolden skal etableres indenfor graveområdet og være tilstede under hele udgravningen, er tegningen af efterbehandlingen ikke retvisende, da der ikke kan graves under støjvolden.

Det bør fremgå, at der ikke kan oplagres grus, jord mv højere end den omliggende overflade.


Venlig hilsen

Landerslev Bylaug
v. kasserer Jørgen Markvard Andersen, Bygtoften 27, 3630 Jægerspris.
Tlf 60184536. Mail:  jmarkvard@gmail.com

Hvis du vilse udkastet til gravetilladelsen, så send en mail til jmarkvard@gmail.com.  Så sender jeg til dig.

 

 

 

28 april 2019. Jørgen Markvard:

 Den nuværende gravetilladelse til grusgraven, Landerslevvej 50 kan ses her:

https://www.regionh.dk/miljoe/raastoffer/Raastoftilladelser_og_dispensationer/Sider/Frederikssund-Kommune.aspx

I foråret 2018 sendte Region H forslaget til en ny indvindingstilladelse til udvinding af grus på Landerslevvej 50 til høring. Hvis du vil se selve forslaget så skriv til mig, så sender jeg det: joergen.markvard@skolekom.dk

Her er LanderslevBylaugs kommentarer til forslaget og nedenfor Regionens svar, modtaget 19.1.2019:

Til Region Hovedstaden.    Landerslev d. 3.7 .2018

Vedr. Tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på del af matr. 6a, Landerslev By, Gerlev.

Landerslev Bylaug har flg. bemærkninger til tilladelsen.

Ang. 2.9
Vedr. gravning og efterbehandling. Det foreslås, at der må være 11 ha åbent ad gangen til drift af grusgraven.
Ifølge graveplanen opdeles gravningen i 4 etaper. Vores ønske er, at der er et så lille aktivt graveområde åbent ad gangen, idet et mindre område giver mindre mulighed for støv og sandfygning, og derfor færre gener for omkringboende. Da graveområdet er inddelt i etaper, bør der stilles krav om efterbehandling straks efter, at de enkelte etaper er udgravet.

Ang. 2.10.
Bylauget er bekymret for forurening af vores grundvand og er enige i Frederikssund Kommunes og Novafos betragtninger om ikke at grave dybere end kote +11m. Vi ønsker, at såfremt gravedybden fastholdes til kote+8 m og min 1 meter over frit grundvandsspejl, som Regionens bemærkninger lægger op til, at der stilles krav om indberetninger til Regionen, hvis man rammer frit grundvandsspejl.

Ang. 2.14.
Støjvolden ud mod Landerslevvej bør være 2,5 meter og ikke 4 meter, som der angives i udkastet. En støjvold på 2.5 med bevoksning er nok til at skærme støjen. En støjvold med en vis bevoksning kan også opsamle er del af det sand, der blæses op fra graven. Det bør desuden fremgå tydeligt, at støjvolden placeres i kanten af selve udgravningen. For at støjvolden ikke skæmmer landskabet mere end højst nødvendig må skråningen ud mod Landerslevvej og øvrige private jordejere ikke være stejlere end 1:2. Der bør ikke tillades jorddepoter, oplag eller lignende over omkringliggende terræn.

Ang. 2.15.
For at kunne overholde støjgrænserne under alle driftforhold og for at mindske generne omkring støv og vibrationer, og fordi denne gravetilladelse erstatter den nuværende, bør afstanden til nærmeste beboelse følge den nuværende gravetilladelses afstand til beboelse.

Ang. 2.17.
Driftstiden er angivet til 6 - 16 på hverdage, herunder kørsel indenfor virksomhedens område. Vi oplever, at der til tider ankommer lastbiler langt tidligere end kl. 6. Nogle af dem holder i indkørslen til graven, men andre gange holder de på Landerslevvej. Indvindingstilladelsen bør indrettes på en sådan måde, at der ikke kommer tilkørende lastbiler med støj og øvrige gener det giver før kl. 6.  

Ang. 2.18.
Der bør ikke gives mulighed for afvigelse fra de normale drifttider. (Som i den nuværende gravetilladelse)

Ang. 2.23.
Der bør stilles krav om at ansøger søger tilladelse til at lave direkte udkørsel til vej 53, Lyngerupvej gennem det areal, der er en del af Råstofplan 2016, så beboerne langs Landerslevvej og i Lyngerup slipper for støv, støj og vibrationer fra lastbilerne. Når den nye broforbindelse åbner, må vi forvente en del mindre trafik på den nordlige del af vej 53 og derfor bør det være muligt at få tilladelse til at lave udkørsel på det stykke af vej 53. Indtil da bør til – og frakørsel foregå fra syd.

Ang. 2.25.
Der bør kun tillades op til 60 dB(A) i forbindelse med afrømning af muld og etablering og fjernelse af støjvolde. (Der skal fjernes ”f.eks.”).

Ang. 2.28. Se bemærkninger til 2.14.

Ang. 2.49.
Det bør ikke være tilladt at fjerne muld fra udgravningen, da mulden bør indgå i efterbehandlingen. (Det er ikke tilladt at fjerne muld i den nuværende gravetilladelse)

Ang. 3.2 og 8.2
Det sydvestlige hjørne af det ansøgte areal er reserveret til kommende vej i kommuneplanen. Landerslev Bylaug mener ikke, at der bør finde råstofudvinding sted på dette areal. Arealet ligger tæt på de nærmeste berørte naboer i Lille Lyngerup, og der bør ikke først graves grus og dernæst genetableres til vej, så tæt på bebyggelse. Bylauget anbefaler at støjvolden lægges så tæt på gravens kant som muligt, så den syner så lidt som muligt i landskabet. Der bør ikke være aktiviteter relateret til råstofudvinding i området uden for støjvolden tæt på naboer.

Ang. bilag 3: Projektets karakteristika.
Det angives, at den nuværende indvindingstilladelse genererer en trafik på gennemsnitlig 12 lastbiler pr tilladt arbejdsdag og den fremtidigt vil generere en trafik på 30 lastbiler. Disse tal er gennemsnitlige, og vi oplever i perioder et mangedobbelt antal af lastbiler køre til og fra graven. Vi er også vidende om, at indvindingen i 2017 overskred det tilladte med 300 – 400 %. Derfor giver det ikke meget mening at angive gennemsnitstal. Udkørslen fra grusgraven sker over cykelsti, der også er skolevej. I de perioder, hvor der køres - er blevet kørt - meget grus fra graven er generne fra lastbiler store mht. støv, støj og vibrationer. Særligt støv blæser af lastbilerne, hvilket tydeligt kan ses på de ejendomme, der ligger tættest på Landerslevvej. Indvindingstilladelsen bør tage højde for de gener, som det medfører. En af tingene kunne være krav om overdækning af lastbilerne.

 Venlig hilsen

Landerslev Bylaug
v. kasserer Jørgen Markvard
Bygtoften 27, Landerslev
3630 Jægerspris.                         Tlf 60184536

REGION H                                      25. januar 2019.

Landerslev Bylaug v. kasserer Jørgen Markvard Bygtoften 27 3630 Jægerspris.

Sendt til: Jørgen Markvard, joergen.markvard@skolekom.d

Region Hovedstadens svar til Landerslev Bylaug vedr. bemærkninger til udkast til råstofindvinding på Landerslevvej 50

Kære Landerslev Bylaug

Tak for jeres bemærkninger af 3. juli 2018 til udkast til råstofindvinding på Landerslevvej 50. Region Hovedstaden har nedenfor kommenteret bemærkningerne. Det skal for en god ordens skyld oplyses, at besvarelsen herunder er uddybende og derfor vil forekomme i en forkortet version i tilladelsen, samt at dele af besvarelserne også fremgår af vurderingsafsnittet i tilladelsen.

Ad. vilkår 2.9 Åbent areal Grusgravens udformning, hvor der graves fra den oprindelig grav mod hhv. øst, nordøst og sydvest, bevirker, at der nødvendigvis må være 11 ha åbent ad gangen for at graven kan fungere i praksis mht. fremkommelighed ved gravning, bearbejdning, læsning og oplag af materialer. Et maksimum åbent areal på 11 ha ad gangen skaber i sagens natur et behov for løbende efterbehandling, eftersom der ikke kan åbnes nye graveetaper med mindre allerede udgravede arealer efterbehandles og godkendes. Region Hovedstaden har siden overtagelsen af råstofmyndigheden i 2014 ikke modtaget henvendelser eller klager over støv fra aktiviteter i selve grusgraven.

Ad. vilkår 2.10 Gravedybde og grundvand Region Hovedstaden ser ingen grund til at ændre på den ansøgte gravedybde til kote 8, eftersom store dele af råstofgraven for længst er færdiggravet til kote 6-8 uden at det har afstedkommet oversvømmelse af graven, hvilket ville være tilfældet hvis grundvandet stod højere i området. Region Hovedstaden vurderer i den forbindelse, at det er væsentligt, at den tilstedeværende råstofressource bliver fuldt udnyttet. Regionen kan oplyse, at det til enhver tid er indvinders pligt at sikre sig, ligesom alle andre vilkår i tilladelsen, at gravedybden overholdes. Såfremt dette ikke overholdes er det indvinding uden for tilladelse, hvilket er ulovligt, og regionen vil i den situation igangsætte en påbudsforretning om lovliggørelse, og efterleves dette ikke, vil det resultere i en politianmeldelse. Region Hovedstaden påser regelmæssigt ved tilsyn at tilladelsens vilkår, herunder gravedybde, overholdes.

Side 2
Ad. vilkår 2.14 Støjvolde Støjvolden vil blive placeret langs tilladelsens yderkant, ellers vil den ikke have nogen støjdæmpende effekt og ligeledes ligge i vejen for gravearbejdet. Støjvolden tjener også det formål at markere gravens afgrænsning, samt at forhindre trafikanter i at køre ned i udgravningen ved uheld. Regionen vil gå i dialog med indvinder om at reducere støjvoldens højde, men en vis højde er nødvendigt for at indvinder kan overholde støjkravene ved nærmeste beboelse. Derudover vil der i tilladelsen blive tilføjet et vilkår om, at alle former for oplag af jord, materialer og lign. skal forekomme nede i graven og ikke overstige oprindeligt terræn.

Ad. vilkår 2.15 Afstand til beboelse Et afstandskrav på mindst 25 meter mellem råstofindvinding og fundamentsatte bygninger på naboejendomme er normal praksis i Region Hovedstaden og afstedkommer normalt ikke gener som ikke kan afhjælpes. I praksis vil afstanden mellem indvinding og bygninger på naboejendomme også blive større i tilfældet med Landerslevvej grusgrav, eftersom der på nuværende tidspunkt er ca. 25 meter mellem de nærmeste huse og ansøgt areal, og dertil skal så lægges bredde af støjvold på ca. 8-10 meter. Det påhviler til enhver tid indvinder at overholde vilkår om støj, støv og vibrationer på naboejendomme, og dermed også at tilrettelægge og udføre sin gravning således at dette sikres.

Ad. vilkår 2.17 Lastbiler på vej udenfor åbningstid Region Hovedstaden har ingen lovhjemmel til at forbyde kørsel eller parkering med lastbiler på Landerslevvej, uanset tidspunkt af døgnet. Der vil i tilladelsen blive åbnet op for, at lastbiler som ankommer til graven før åbningstid kan køre ned i graven og holder der med slukket motor indtil åbningstid.

Ad. vilkår 2.18 Afvigelse fra åbningstid Region Hovedstaden vurderer, at en velbegrundet, forhåndsgodkendt og tidsbegrænset afvigelse fra normale driftstider ikke vil påvirke mennesker og miljø væsentligt. Det kan nemlig i visse situationer, f.eks. ved stormflod eller særlige anlægsopgaver, være nødvendigt for indvinder at afvige fra de normale driftstider. Dette har dog indtil nu ikke været tilfældet i grusgraven på Landerslevvej 50.

Ad. vilkår 2.23 Anden udkørsel Indvinder har undersøgt mulighederne for udkørsel til hovedvej 53, men dette kræver bl.a. at udkørslen skal gå henover tredjemands grund, samt et større og bekosteligt anlægsarbejde. Regionen kan ikke pålægge indvinder en merudgift til anlæggelse af en ny udkørsel, eftersom der allerede findes en gyldig tilladelse til udkørsel på Landerslevvej, og desuden er gyldig så længe råstofgravning pågår. Derudover er Landerslevvej bygget og dimensioneret til lastbiler, og regionen vurderer derfor, at den nuværende udkørsel er hensigtsmæssig både i forhold til hvor der reelt graves og i forhold til trafiksikkerhed. Region Hovedstaden vil gerne arbejde på, at der på sigt bliver etableret udkørsel til hovedvej 53 i takt med at råstofindvindingen rykker mod øst.

Side 3
Ad. vilkår 2.25 Forhøjet støjniveau Region Hovedstaden fastholder ”f.eks.” i vilkåret eftersom der kan forekomme scenarier hvor støjkravet ikke kan overholdes og af type som regionen ikke kan forudse. Dog indeholder vilkåret også en bestemmelse om, at dette kun kan finde sted ved forudgående aftale og godkendelse af regionen.

Ad. vilkår 2.28 Højde på støjvold Se svar til vilkår 2.14.

Ad. vilkår 2.49 Fjernelse af muld fra området Med henvisning til en tilladelse er det tilladt at sælge muld fra en råstofgrav. Det skal her pointeres, at det er optil grundejer at bestemme, hvorledes vedkommende ønsker at efterbehandle, samt efterfølgende bruge sin ejendom, så længe vedkommende overholder de forpligtelser der er mht. tidligere råstofgave. Grusgraven på Landerslevvej 50 skal efterbehandles til natur, som også kan være næringsfattig natur, og dermed ikke nødvendigvis omfatter genudlæggelse af muld alle steder i graven. Der er desuden erfaring for, at der opstår større biodiversitet (og bedre vandkvalitet) i grusgrave, hvor der ikke er udlagt muld.

Ad. vilkår 3.2 og vurdering 8.3 Det er korrekt, at den sydvestlige del af ansøgt areal er reserveret til et vejtracé. Dog er området også udlagt som graveområde i Råstofplan 2016, med hertil høring af bl.a. Frederikssund Kommune som vejmyndighed, uden at det har givet anledning til indsigelser. Ligesom ved andre planlagte vejtraceer i råstofgraveområder, har indvinder lov til at indvinde råstofferne under vejtraceet, og efterfølgende fylde arealet op igen med andre råstoffer (kaldet indskiftning), så længe vedkommende efterlader en opfyldning, f.eks. bestående af komprimeret overjord, som kan bære en vej. Indvinders rådgiver, ingeniørfirmaet GEO, er i gang med at udarbejde en beskrivelse af hvorledes vejtraceet genopbygges efter gravning af råstoffer. Støjvolden vil blive placeret langs tilladelsens yderkant og med overholdelse af afstandskrav til vej.

Ad. bilag 3: Projektets karakteristika Det er korrekt, at antallet af lastbiler pr. arbejdsdag er gennemsnitligt, og at der i sagens natur kan forekomme perioder, hvor der kører færre/flere end 30 biler per dag. En grusgrav er en virksomhed, hvor aktiviteten, ligesom i mange andre virksomheder, afhænger af markedet for de varer den sælger. Det er derfor vanskeligt at bestemme, mere nøjagtigt, hvor mange biler der vil køre på vejene på en bestemt arbejdsdag, end de angivet ca. 30 biler per dag ved den ansøgte indvindingsmængde. Indvinder har ansøgt om en årlig indvinding på 120.000 m3 råstoffer, hvilket regionen har vurderet er trafik- og miljømæssigt forsvarligt i regionens miljøvurdering (VVM-screening).

Region Hovedstaden finder det på ingen måde acceptabelt, at indvinder i 2017 har overskredet tilladt indvindingsmængde, endda væsentligt. Regionen kan hertil oplyse, at forholdet er blevet påtalt og indvinder er blevet orienteret om at denne overskridelse vil få konsekvenser.
Side 4
Region Hovedstaden og indvinder er bekendt med, at støv og jord som blæser af lastbiler er til gene for både trafikanter på vejen og naboerne langs Landerslevvej. Indvinder har derfor indvilliget i, at etablere foranstaltninger i graven, f.eks. riste, riller, bump, asfaltbelægning m.v., som medføre at jord/skidt falder af lastbilerne imens de er i selve graven og ikke ude på vejen. Region Hovedstaden har ikke lovhjemmel til at forlange, at lastbilerne kører med presenning over lad, men kun opfordre indvinder, med henvisning til vejloven, til at køre med overdækket lad. Regionen er bekendt med, at råstofgravens mest benyttede lastbilvirksomhed (SCT A/S) arbejder på, at få alle lastbiler forsynet med overdækning.

Skriv eller ring gerne til mig, såfremt der behov for drøftelse af regionens kommentarer til jeres bemærkninger.


Med venlig hilsen

Christoffer Alsted Nielsen Specialkonsulent, Geolog, Ph.d.

Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

 

 

 

                                                                                             Landerslev 22. april 2017.

Til Region Hovedstaden.
Høringssvar vedr. forslag til Råstofplan 2016, område D4, Lyngerup.

Indvinding af sand og grus medfører store indgreb i naturen og landskabet, særligt i den periode hvor indvindingen foregår. I forbindelse med den nuværende indvinding er der i henhold til indvindingstilladelsen etableret en jordvold ud til Landerslevvej for at mindske støj og støvgener. Men denne jordvold mindsker / hindrer udsigten mod øst, bl.a. til den fredede gravhøj Vihøj, og hver eneste gang man passerer forbi ser man ikke et åbent landbrugslandskab med spredt træbevoksning, men en jordvold. Men udvidelsen af råstofgraven i henhold til forslaget til råstofplan 2016, kan vi se frem til jordvolden mange år frem i tiden.

I den nuværende indvindingstilladelse er der et afstandskrav til bebyggelsen i Landerslev landsby og til enkeltstående huse, af hensyn til miljøgener, støj, støv mv. Disse afstandskrav bør indarbejdes i selve råstofplanen, så arealet afgrænses i forhold til beboelse.

I den nuværende gravetilladelse sker udkørslen til Landerslevvej, hvilket medfører øget tung trafik i Landerslev og især i Lyngerup, og vi er bekendt med at nogle beboere oplever øget støj i forbindelse med kørsel til og fra grusgraven. Vi ønsker, at udkørselslen fra det nye graveområde sker til vej 53, Lyngerupvej. Vi ønsker også, at udkørslen fra det nuværende graveområde flyttes til vej 53, så hurtigt som muligt.

I forslag til råstofplan 2016 lægges der op til, at man kan indvinde under grundvandsspejl. Vi er meget betænkelige ved, at man indvinder under grundvandsspejl, da graveområdet ligger i indvindingsområdet til Femhøj Vandværk (Frederikssund Forsyning). Den nærmeste boring ligger kun få hundrede meter fra graveområdet og da grundvandet strømmer mod nordvest, vil en mulig forurening meget hurtigt nå drikkevandsboringerne. Femhøj vandværk forsyner nu hele området fra Tørslev –Lyngerup i syd op til selve Jægerspris by, men er desuden forbundet med øvrige vandværker nordpå for at sikre forsyningssikkerheden. Femhøj Vandværk har den største vandforekomst i den nordlige del af herredet. Dvs. en mulig forurening vil påvirke hele området nordpå i Herredet. I miljøvurderingerne henvises til, at der ikke er øget risiko for forurening af grundvandet når man indvinder under grundvandsspejl, men så vidt vi kan se, af de rapporter der henvises til om virkninger af gravning under grundvandsspejl, er der ingen af områderne, hvor der er aktivt drikkevandsindvinding så tæt på råstofindvindingen. Der henvises til, at risikoen for iltning og fremkomst af okker er meget ringe, men vi frygter, at der sker et stort udslip af f.eks. diesel ved arbejdet i selve grusgraven, også selv om opbevaring og tankning af brændstof er reguleret i indvindingstilladelsen. Sker udslippet direkte i grundvandet er det meget vanskeligt at inddæmme udslippet uden det gør skade.
Grundvand er et af 4 fokusområder i forbindelse med udarbejdelse af råstofplan 2016. Derfor undrer det os, at Regionen lægger op til at indvinde sten, grus og sand under grundvandsspejl.

Vi ønsker, at der efterbehandles til naturområder til gavn for fauna og flora. Desuden ønsker vi offentlig adgang til området. Vi støtter Frederikssund Kommunes ønske om etablering af en sti på det gamle baneområde tværs gennem graveområdet og vi ønsker adgang til den fredede gravhøj Vihøj.

Venlig hilsen

Landerslev Bylaug
v. Kasserer Jørgen Markvard Andersen
Bygtoften 27, 3630 Jægerspris.
tlf. 60184536

21.4.2017

Kort referat af offentligt møde tirsdag d. 4.4. 2017 om forslag til råstofplan 2016

Vi begyndte aftenen kl. 19 på Jægerspris Skole med offentligt informationsmøde om forslag til Råstofplan 2016 med særligt fokus på område D4, Lyngerup, som er grusgraven lige syd for Landerslev. Bylaugets formand, Michael Tange, bød velkommen. Region Hovedstaden var repræsenteret af 3 velforberedte personer, der gav et godt oplæg. Vi havde et godt møde, hvor 24 personer deltog, heraf både borgere fra Lyngerup og repræsentanter fra byrådet. Regionen havde medbragt et kort over vores område, der viste, at det er store arealer, der er foreslået udlagt til graveområde. Området nord, øst og syd for Lyngerup er udlagt som interesseområde vedrørende råstofforekomster. Det betyder, at man formoder, at der er råstoffer. Det er ikke undersøgt endnu. Med det betyder, at der ikke må udvikles i området, såfremt det indvirker på muligheden for at udvinde råstoffer fremover. De 3 fra Regionen svarede beredvilligt på spørgsmål fra salen.

Der var flere, der udtrykte ønske om, at vejen til udkørsel fra graveområdet kunne flyttes til vej 53, Lyngerupvej. Det vil kunne mindske mængden af trafik gennem både Landerslev og Lyngerup. Det er vejdirektoratet (staten) der er myndighed over vej 53, så det er vejdirektoratet, der skal ansøges, hvis udkørslen til grusgraven skal flyttes. Her er det vigtigt, at vi samarbejder med Frederikssund Kommune, så de også kan presse på, for at få flyttet udkørslen.

Der var også livlig debat om genetablering af området til naturområde efter at grusgravningen er afsluttet. Der blev udtrykt ønske om offentlig adgang til området. Jørgen Markvard sagde tak til Regionsfolkene og påpegede 4 ting, som vi fortsat ville lægge vægt på:

  1. Råstofgravning giver store indgreb i naturen både mht. flora og fauna
  2. Forslaget til det nye graveområde ligger alt for tæt på beboelse
  3. Ønske om udkørsel fra graveområde flyttes til vej 53
  4. Bekymring omkring gravning under grundvandsspejl (RH mente ikke det betød noget for vandkvaliteten)

Jørgen opfordrede også til at så mange som muligt afgiver et høringssvar vedr. forslaget til Råstofplan 2016. Man kan benytte dette link til at komme til Regionens portal for høringssvar: http://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/5#/1887

 

23.2.2017
Region H har afsluttet miljøscreeningen i forbindelse med forslaget om at udvide grusgraven syd for Landerslev. Konklusionen er:

Miljøscreeningen viser, at udpegning af arealerne syd for det eksisterende graveområde som graveområde i Råstofplan 2016 ikke vil medføre væsentlig indvirkning på miljøet. På den baggrund er det vurderet, at udvidelsen af graveområdet ikke udløser krav om miljøvurdering.

Se rapporten her på regionens hjemmeside: 
http://rh.viewer.dkplan.niras.dk/plan/5#/1481

 

Landerslev Bylaug har skrevet flg: til regionen:

Landerslev d. 2.8.2016.

Til Region Hovedstaden.

Vedr. Partshøring om udvidelse af råstof-graveområde D4, Lyngerup. Det foreslås at området medtages i Råstofplan 2016.

Landerslev bylaug har flg. kommentarer til forslaget om at udvide graveområde D4 Lyngerup:

I det nye graveområde vurderes der at være 1,75 mio. m3 råstoffer af sand og grus. Det svarer til forekomsten af råstoffer i det nuværende graveområde.
I det nuværende graveområde er der netop givet en tilladelse til udvinding af 500.000 m3 over en 10-årig periode. Indvindingstilladelsen løber til 2025. Dvs. at der fortsat er en betydelig mængde grus, sand og sten i det nuværende graveområde, så vi kan ikke se, at der på nuværende tidspunkt er behov for at inddrage yderligere areal til et nyt graveområde.

Generelt til områdets afgrænsning:
I den endelige miljøvurdering af graveområde D4 i Råstofplan 2012 blev det vurderet, at der skulle være en afstand på 200 m til Landerslev by og 100 m til enkeltstående huse bl. a. af hensyn til støj, støv og vibrationer
Disse afstandskrav bør også være gældende i forbindelse med det nye graveområde, så der bliver en afstand på 200 m til bebyggelsen Lille Lyngerup og 100 m til enkeltstående huse.

Nedenfor er nævnt nogle punkter, der refererer til bilag 1:

  • Indendørs støjpåvirkning.
    I punktet er nævnt, at nærmeste bymæssige bebyggelse er Lyngerup. Vi går ud fra, at der menes Landerslev. Graveområdet udvides ikke mod nord mod Landerslev men netop mod syd mod Lyngerup.
  • Vand.
    Det nævnes, at området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser. Området er kildevandsområde for Femhøj Vandværk.
    Det nævnes endvidere at råstofindvinding over og under grundvandsspejlet ventes ikke at påvirke grundvandskvaliteten eller kvantiteten.
    Vi står helt uforstående for at råstofindvinding under grundvandsspejlet ikke får indvirkning på grundvandet, idet det mindste ydre forurening umiddelbart får kontakt med det grundvand, der ledes direkte til Femhøj vandværk, der ligger indenfor 800 m fra det nye graveområde.
    Der må på ingen måde graves under grundvandsspejl og kravet må være, at der graves mindst 1 meter over grundvandsspejl. (Kravet i den nuværende indvindingstilladelse for den nordlige del af graveområde D4)
  • Trafik.
    Her nævnes, at Landerslevvej vil blive tilkoblet det kommende vejtracé for den nye fjordforbindelse over Roskilde Fjord. I anlægsloven for den nye Fjordforbindelse er den såkaldte Ny Landerslevvej, der ville forbinde Landerslevvej med de nye vejanlæg, ikke medtaget. Derfor står vi uforstående for den oplysning.
    Det nævnes desuden at det kan forventes at der vil blive transporteres råstoffer fra råstofgraven til anlæg af den kommende vejforbindelse. Hvis disse råstoffer skal hentes i det nye graveområde, skal der udarbejdes en indvindingstilladelse, som vil løbe sideløbende med den nuværende indvindingstilladelse, der løber frem til 2025.
    Det betyder at der vil blive en yderligere forøgelse af den tunge trafik.
    Frederikssund Kommune vurderer, at den nuværende indvindingstilladelse giver en trafikbelastning på 3300 store lastbiler pr. år (Bilag til punkt 12 på Frederikssund Byråds møde 27.1.2016).
    Såfremt den kommende indvindingstilladelse bliver af samme omfang som den nuværende, bliver det en fordobling af den tunge trafik med over 6000 store lastbiler pr år, som skal gennem et af de små bysamfund, Landerslev eller Lyngerup.

    Det nye graveområde ligger lige op til Lyngerupvej (vej 53). For at fjerne trafikbelastningen af Landerslevvej (og dermed af Landerslev, Lille Lyngerup og Lyngerup) foreslår vi, at der etableres en ny udkørsel direkte ud til Lyngerupvej (vej 53), hvorfra både råstoffer fra det nye graveområde og fra det nuværende graveområde kan blive transporteret.

Samlet mener vi, at ovenstående forhold bør vurderes nærmere gennem en miljøvurdering, således at graveområdets indvirkning på natur, trafik og mennesker bliver mindst muligt.

Bylaugets bestyrelse undrer os over, at vi ikke har fået tilsendt partshøringen direkte, da en del af trafikken fra grusgraven kommer til at køre gennem Landerslev.
Vi ser frem til, at vi fremover bliver betragtet som høringsberettigede og får alle relevante materialer om sagen.

Venlig hilsen

Landerslev Bylaug v. kasserer Jørgen Markvard Andersen
Bygtoften 27
3630 Jægerspris
joergen.markvard@skolekom.dk                    Tlf. 60184536

 

 

Landerslev d. 2.12.2015.
Til beboerne i Landerslev
Region Hovedstaden har d. 27.11 udsendt den endelig tilladelse til grusgravning syd for Landerslev.

Se hele tilladelsen: https://www.regionh.dk/til-fagfolk/miljoe/raastoffer/indvindingstilladelser/Documents/indvindingstilladelser/Frederikssund%20Kommune/Landerslevvej%2050%20grusgrav%202015.pdf?rhKeywords=indvindingstilladelse+lyngerup+d4+2015#search=indvindingstilladelse%20lyngerup%20d4%202015

Der er en del ændringer i forhold til udkastet. Frederikssund kommune og Landerslev Bylaug har skrevet høringssvar og disse svar (spørgsmål) og regionens svar herpå er indarbejdet i gravetilladelsen.
Umiddelbart handler de fleste ændringer, som jeg vurderer det, om en tydeliggørelse af teksten i gravetilladelsen.

Eksempler:
I pkt. 2.12
er det nævnt at skråningerne ikke må være stejlere end 1:1 (i udkastet er det 1:2). Man kan sige, at det er en forringelse, men da afstanden til Landerslevvej ikke er ændret tror jeg ikke, at det får særlig praktisk betydning for beboerne i Landerslev.

I pkt. 2.17 er det præciseret: At de tilkørte råstoffer skal være primære råstoffer, (sand, grus, sten).
At der ikke må tilføres råstoffer som der forefindes i grusgraven (Undtaget råstoffer der findes i meget begrænset omfang.)
At de stedligt indvundne råstoffer skal udgøre hovedbestanddelen af det pågældende produkt.
Desuden er det nævnt under pkt. 6.4.1: Desuden vil en stor del af de tilkørte råstoffer foregå som returlæs på lastbiler der i forvejen skal afhente råstoffer i graven.

I pkt. 2.21 er der ikke nævnt noget om knuseanlæg.

Pkt. 2.33 til pkt. 2.37 handler om tanke og materiel: Her er det præciseret at tankning, reparation mv ikke må foretages i selve graven, men skal foregå på befæstede arealer eller på endnu ikke udgravede arealer. I  VVM- screeningen er det angivet at: Service af maskiner vil foregå uden for det ansøgte areal, på Skibbyvej 4.

Jeg har desuden fået særskilt mail vedr. støjgrænser og dispensation herfra:

Hej Jørgen

Vi har i dag offentliggjort tilladelse til råstofindvinding på Landerslevvej 50 (bylauget har fået tilsendt meddelelsen i separat mail).

Jeg har tidligere orienteret dig om, at vi havde skrevet vilkår om støj mellem 06:00 – 07:00 (se mail nedenfor). Vi har efter en del drøftelser valgt ikke at gøre dette alligevel, men i stedet skrive i kapitel 6.4.6 ”Vurdering af projektet i forhold til indretning og drift” følgende: 

Der vil i forbindelse med f.eks. afrømning af muld og overjord være perioder hvor gravemaskiner arbejder i niveau med terræn, og hvor det vejledende støjkrav på 45-55 dB(A) ved nærmeste beboelse muligvis ikke kan overholdes. Region Hovedstaden har fastsat vilkår om, at der i kortvarige perioder af maksimalt to ugers varighed, kan gives dispensation for det vejledende støjkrav på 45-55 dB(A) ved nærmeste beboelse. For at dette skal blive til mindst mulig gene for de berørte naboer, vil Region Hovedstaden kun under helt særlige omstændigheder give dispensation for overtrædelse af det vejledende støjkrav på 45 dB(A) ved nærmeste beboelse på hverdage (mandag – fredag) i tidsrummet 06:00 – 07:00 samt på lørdage.

Husk at de to ugers varighed af dispensation for støjkrav strækker sig over hele tilladelsens levetid – dvs. maks. to uger i alt på 10 år.  

I er selvfølge velkomne til at kontakte mig vedr. spørgsmål osv. til tilladelsen.

Go’ weekend,

Christoffer


Vi havde fået lovning på, at der ikke kunne gives dispensation for støjgrænserne i tidsrummet 6-7 om morgenen på hverdage. Men det har man så alligevel ikke villet indskrive i gravetilladelsen.

Er ændringerne samlet set: Godt eller skidt?
Tja.  Det med dispensation for støjgrænser er en forringelse.
Præciseringerne og det at kommunens og vores bemærkninger er med i gravetilladelsen betager jeg som et gode

Jørgen Markvard

 

Frederikssund Kommune har til naboorientering sendt en ansøgning om etablering af en oplagsplads til køb og salg af grus ved Landerslevvej 50.

Landerslev Bylaug har sendt nedenstående kommentater:

Landerslev d. 9.11.2015.

Til Frederikssund kommune.

Afd. Byggeri og Natur.

Landerslev Bylaug har flg. bemærkninger til ansøgningen om oplagsplads på Landerslevvej 50.

Landerslev Bylaug har i udtalelsen til Region Hovedstaden skrevet, at vi ønsker at gravetilladelsen skal indeholde en mindre mængde end 50.000 m3, da den mængde vil medføre en meget kraftig øgning af tung trafik på Landerslevvej. Derfor ønsker vi ikke at der tillades tilkørsel af yderlige materiale til grusgraven, idet det vil medføre endnu mere tung trafik både til og fra grusgraven.

I udkastet til gravetilladelsen fra Region Hovedstaden er der angivet at det totale oplag til iblanding af råstoffer på intet tidspunkt må overstige 2000 m3.
Da grusgraven ligger i et grundvandsområde og tæt på Femhøj Vandværks boringer finder vi, at øget til og frakørsel af materialer til direkte salg er en trussel mod grundvandet. Oplagspladsen ligger i bunden af det tidligere graveområde.

Vi vurderer desuden, at driften af grusgraven og tilladelsen til at tilføre materialer til forbedring af gruskvaliteten, beskrevet i udkastet til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer fra Region Hovedstaden, er dækkende for driften af selve grusgraven og ønsker ikke yderligere aktivitet i grusgraven.

Landerslev Bylaug anbefaler derfor, at der ikke gives landzonetilladelse til at tilføre råstoffer til direkte salg fra grusgraven pga. øget trafik og truslen mod grundvandet.

Venlig hilsen

Landerslev Bylaug
V kasserer Jørgen Markvard
 

Region Hovedstaden har sendt høringssvar vedr bylaugets bemærkninger til tilladelsen til at indvinde grus. Se nedenfor.
Byaluget har desuden fået flg mail:

Kære Jørgen,

Justering af høringssvar vedr. støjgrænser. 

Jeg har i dag talt med Jens Hjorths rådgiver angående tidsrum for dispensation for støj i forbindelse med afrømning af muld/overjord. Og jeg kan oplyse, at Jens Hjorth ikke har behov for at afrømme muld/overjord mellem 06:00 – 07:00 på hverdag samt lørdage. Vi skriver det hermed ind i vilkår 2.25.

Mvh. Christoffer Alsted Nielsen

 

Landerslev Bylaug                                        12 november 2015
V. Jørgen Markvad
Bygtoften 27
3630 Jægerspris


Høringssvar til Landerslev Bylaug vedr. udkast til tilladelse til indvinding af rå-
stoffer på Landerslevvej 50

Nedenunder er en gennemgang af Landerslev Bylaugs bemærkninger til udkast til til-
ladelse fremsendt i høring af Region Hovedstaden d. 7. oktober 2015.

Ang. afstand til vej:
Bylauget mener at det tydeligere skal fremgå i afsnittet om Afstandskrav og afgræns-
ning af graveområde, at afstanden til vejskel er på minimum 3 meter, men er reguleret
af vejloven, så afstanden ikke er nærmere vejens areal end svarende til 2 gange højde-
forskellen mellem udgravningen eller påfyldningen og vejens areal. Er støjvolden at
betragte som en påfyldning?

Vejlovens krav til afstand flyttes til vilkår 2.13.

Nej, støjvold er ikke påfyldning, men skal opbygges af den muld og/eller overjord som
afrømmes.

Ang. Støjvold:
Bylauget mener, ar der eksplicit i tilladelsen skal fremgå, at der etableres en støjvold
på 2,5 meter langs Landerslevvej og i retning mod Landerslev by.
For at have størst effekt og for at den syner så lidt som muligt i landskabet bør støj-
volden ikke placeres umiddelbart op ad Landerslevvej, men den bør placeres umiddel-
bart op til gravens kant.

Støjvolden er anført i graveplanen som danner grundlag for tilladelsen, dermed er
etablering af støjvolden en udtrykkelig del af tilladelsen.

Det er regionens vurdering, at det vil være fordelagtigt for Jens Hjorth at støjvolden
placeres så tæt på gravefronten som muligt, eftersom det ville være ressourcekræven-
de at transportere den afrømmede jord mere end højst nødvendigt.

Ang. Støjgrænser:
Det angives, at der kan gives dispensation for støjgrænser op til 60 DB(A), f.eks. i

forbindelse med afrømning af muld og overjord. Det bør fremgå at der kun kan gives
dispensation for støjgrænserne på hverdage mellem 07.00 – 16.00.
Der kan ikke gives dispensation lørdage og heller ikke på hverdage mellem 06.00 og
07.00.

Der vil ved behandling af en eventuel ansøgning om dispensation for afvigelse fra
støjgrænsen blive taget konkret stilling til tidspunkter og ugedag. Dette skyldes pri-
mært, at det i visse situationer kan være mest hensigtsmæssigt at foretage en evt. af-
rømning af muld/overjord i én samlet og koncentreret periode.

Ang. Trafik:
I forbindelse med vedtagelsen af råstofplan 2012 var der mange bekymringer om øget
trafikbelastning i forbindelse med kørsel til og fra grusgraven. I regionens bemærk-
ninger fremgår det, at man ikke kan forvente øget trafik, da der er tilladelse til råstof-
udvinding på området.

Da Ny Landerslevvej fra Landerslevvej til Lyngerupvej ikke er med i anlægsloven for
den nye broforbindelse, må vi antage at den ikke bliver lavet. Det betyder at al kørsel
skal gå gennem enten Landerslev eller Lyngerup i hele graveperioden.

Allerede nu mærker beboere i Landerslev, der har huse tæt på Landerslevvej rystelser
når tung trafik kører gennem byen. Enkelte huse slår også revner.

I den nye indvindingstilladelse hæver man den årlige indvindingsmængde 2,5 gange.
Fra 20.000 m3 til 50.000 m3. Desuden gives der tilladelse til tilkørsel af materiale til
forbedring af gruskvaliteten og sandsynligvis også i forbindelse med direkte salg. Det
betyder altså en væsentlig øget trafikmængde på mere end 2,5 gang end tidligere. Vi er
bekymret for de støjgener det medfører samt for rystelser og vibrationer, der kan øde-
lægge vores huse.
Derfor anbefaler vi, at der gives tilladelse til en mindre indvindingsmængde.

De 50.000 m3 er et loft for indvindingen og ikke et udtryk for hvad der konkret vil bli-
ve indvundet, idet indvindingsmængden er stærk konjekturafhængig. Ligeledes er de
3.000 m3 tilførte råstoffer udefra også et loft ligesom importen også vil være konjunk-
turafhængig. Region Hovedstaden vurderer ikke, at en fornyet tilladelse til råstofgrav-
ning vil forøge trafikken i området væsentligt, og slet ikke i et omfang som vejene ikke
er bygget til.

Det er Region Hovedstadens opgave, at sikre at råstofindvinding i regionen sker hen-
sigtsmæssigt og ud fra en række hensyn. Råstofforekomsterne i regionen findes kun på
et begrænset antal lokaliteter, og derfor kan det ikke altid fuldstændig undgås, at der
kan opstå gener forbundet med indvindingen. I forhold til andre råstofgrave i regio-
nen er 50.000 m3 en lille indvinding, og regionen vil naturligvis altid, i dialog med
naboer mv., søge at undgå gener forbundet med råstofindvindingen.

 
Ang. støv:
Forhåbentlig kan støjvolden mindske støvgenerne fra selve grusgraven.
Vi er også bekymrede for støvgener i forbindelse med til og frakørsel fra grusgraven. I
tilladelsen er nævnt, at interne køreveje og materialelagere skal vandes i tørre perio-
der.

Kan man også stille krav om overdækning af lastbilerne samt rensning /vask af lastbi-
lerne ved udkørsel fra grusgraven?

Nej, Region Hovedstaden kan ikke stille krav om overdækning af lastbilerne eftersom
dette reguleres efter færdselsloven.


Region Hovedstaden har i tilladelsen stillet vilkår om, at der ikke må slæbes jord og
råstoffer ud på Landerslevvej, men region har ikke bemyndigelse til at sige hvad ind-
vinder specifikt skal gøre for at efterleve dette.

Ang. efterbehandlingsplan:

I den nye tilladelse er det angivet i pkt. 2.48 at 1,8 ha af den eksisterende grusgrav skal
være efterbehandlet.
Den tidligere indvindingstilladelse fra 2005 omfattede et areal på 3 ha i en 7 ha eksi-
sterende grusgrav.
Selv om der skal være plads til oplagring mv. i den eksisterende grusgrav synes en ef-
terbehandling på 1, 8 ha ud af 7 ha at være en meget lille del.

Region Hovedstaden har i tilladelsen stillet vilkår om, at der maksimalt må være 10
ha åbent ad gangen og det ser regionen ikke nogen grund til at ændre på. Region Ho-
vedstaden vil selvfølgelig være meget opmærksomme på, at der løbende efterbehand-
les.

Grunden til at Region Hovedstaden ikke ønsker at ændre i placeringen af oplags- og
produktionsplads skyldes, at denne befinder sig mest hensigtsmæssigt i forhold til til-
kørselsvejen ned i graven, samt i størst afstand fra nærmeste tættere bebyggelse i
Landerslev. Regionen mener dette er et bedre valg end f.eks. at efterbehandle mere af
gravens sydende og herved flytte oplags- og produktionspladsen længere mod nord.


I gravetilladelsen fra 2005 er det bestemt, at arealerne skal efterbehandles til rekreativt
område. I den nye tilladelse skal området efterbehandles til natur.
Bylauget er glade for at området skal efterbehandles til rekreativt område / natur. Vi
kan også se, at et sådant område kan blive et aktiv for Landerslev og det vil på sigt gi-
ve adgang til fortidsminderne / gravhøjen / digerne. Men der er intet nævnt om offent-
ligheden adgang til det rekreative område / naturområdet?

Det er i øvrigt svært at vurdere efterbehandlingsplanen ud fra de 2 bilag (billeder).

Grusgraven er privat ejendom også efter endt indvinding. Og det er dermed, som ud-
gangspunkt, grundejer som bestemmer hvad der skal ske med hans jord.

Efter lov om mark- og vejfred er udgangspunktet, at det er forbudt at færdes på "an-
den mands grund" uden tilladelse. Men der er gjort en række undtagelser i naturbe-
skyttelsesloven (kapital 4), og det gælder blandt andet:

. "Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods... hvis der er lovlig adgang der-
til", dvs. hvis du kan gå ind fra f.eks. en offentlig vej.
. "Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang.
Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger”.


I kan i linket nedenfor læse de helt præcise regler om offentlighedens adgang til natu-
ren, se kapitel 4.


Link til Naturbeskyttelsesloven:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=155609#Kap4

 

Uddrag fra Naturbeskyttelsesloven kapitel 4:

Udyrkede arealer

§ 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Ad-
gang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Stk. 2. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der foregår
intensivt landbrugsarbejde.

Stk. 3. Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 til solnedgang. Ophold må ik-
ke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er
forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb og søer, som efter
lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlig-
hedens adgang.

Stk. 5. Der er dog adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gen-
nem låger og led og over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte, der helt eller delvis
forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den er-
hvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis
der er behov for beskyttelse af dyre- og planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen ikke er rimeligt
begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller skiltningen fjernet eller påbyde opsæt-
ning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden.

Med venlig hilsen

Christoffer Alsted Nielsen

Konsulent, Geolog

christoffer.alsted.nielsen@regionh.dk

 

 

 

Landerslev 30.10.2015.

Til Region Hovedstaden
Ang. parthøring af tilladelse til råstofudvinding på Landerslevvej 50.

Landerslev Bylaug har flg. Bemærkninger til indvindingstilladelsen:

Ang. afstand til vej:
Bylauget mener at det tydeligere skal fremgå i afsnittet om Afstandskrav og afgrænsning af graveområde, at afstanden til vejskel er på minimum 3 meter, men er reguleret af vejloven, så afstanden ikke er nærmere vejens areal end svarende til 2 gange højdeforskellen mellem udgravningen eller påfyldningen og vejens areal. Er støjvolden at betragte som en påfyldning?

Ang. Støjvold:
Bylauget mener, ar der eksplicit i tilladelsen skal fremgå, at der etableres en støjvold på 2,5 meter langs Landerslevvej og i retning mod Landerslev by.
For at have størst effekt og for at den syner så lidt som muligt i landskabet bør støjvolden ikke placeres umiddelbart op ad Landerslevvej, men den bør placeres umiddelbart op til gravens kant.

Ang. Støjgrænser:
Det angives, at der kan gives dispensation for støjgrænser op til 60 DB(A), f.eks. i forbindelse med afrømning af muld og overjord. Det bør fremgå at der kun kan gives dispensation for støjgrænserne på hverdage mellem 07.00 – 16.00.
Der kan ikke gives dispensation lørdage og heller ikke på hverdage mellem 06.00 og 07.00.

Ang. Trafik:
I forbindelse med vedtagelsen af råstofplan 2012 var der mange bekymringer om øget trafikbelastning i forbindelse med kørsel til og fra grusgraven. I regionens bemærkninger fremgår det, at man ikke kan forvente øget trafik, da der er tilladelse til råstofudvinding på området.

Da Ny Landerslevvej fra Landerslevvej til Lyngerupvej ikke er med i anlægsloven for den nye broforbindelse, må vi antage at den ikke bliver lavet. Det betyder at al kørsel skal gå gennem enten Landerslev eller Lyngerup i hele graveperioden.

Allerede nu mærker beboere i Landerslev, der har huse tæt på Landerslevvej rystelser når tung trafik kører gennem byen. Enkelte huse slår også revner.

I den nye indvindingstilladelse hæver man den årlige indvindingsmængde 2,5 gange. Fra 20.000 m3 til 50.000 m3. Desuden gives der tilladelse til tilkørsel af materiale til forbedring af gruskvaliteten og sandsynligvis også i forbindelse med direkte salg. Det betyder altså en væsentlig øget trafikmængde på mere end 2,5 gang end tidligere. Vi er bekymret for de støjgener det medfører samt for rystelser og vibrationer, der kan ødelægge vores huse.
Derfor anbefaler vi, at der gives tilladelse til en mindre indvindingsmængde.

Ang. støv:
Forhåbentlig kan støjvolden mindske støvgenerne fra selve grusgraven.
Vi er også bekymrede for støvgener i forbindelse med til og frakørsel fra grusgraven. I tilladelsen er nævnt, at interne køreveje og materialelagere skal vandes i tørre perioder.

Kan man også stille krav om overdækning af lastbilerne samt rensning /vask af lastbilerne ved udkørsel fra grusgraven?


Venlig hilsen
Landerslev Bylaug v. kasserer
Jørgen Markvard.
Bygtoften 27,
3630 Jægerspris.                         Tlf. 60184536

 2.11.2015.

Hvis du vil se selve forslaget til indvindingstilladelse, så skriv en mail til: joergen.markvard@skolekom.dk  Så sender jeg den til dig.

 

22.sept 2014.
Nedenfor er beskrevet en korrespondence med Frederikssuns Kommune vedr. klage over, at indvindingstilladelsen til udvinding af råstoffer (grus) i grusgraven lige syd for landerslev ikke er overholdt.
Fra 1.7 2014 er det Region Hovedstaden der er tilsynsmyndighed vedr. grusgrave, og vi har sendt korrespondencen videre til dem. Her er deres svar, hvor de bla.a. konstaterer, at der er gravet udenfor det tilladte graveområde mod nordøst, og at det er påbudt at stoppe indvindingen mod øst. Det er desuden konstateret 24.6 2014 at indvindingen mod øst er stoppet.

 3. september 2014.

Vedr. opfølgning på klage over råstofindvinding på Landerslevvej 50, matr. 6a, Landerslev by, Gerlev.

Tak for jeres henvendelse. Vi har nedenfor besvarede de spørgsmål som I angiver at Frederikssund Kommune ikke har besvaret i jeres skrivelser d. 27. oktober 2013 og d. 21. januar 2014.

Hvilken afgørelse referer I til, når I skriver ”Vi vil desuden gerne have oplyst mulig-heden for at klage over afgørelsen” – er det klagesvar eller indvindingstilladelse?

Pkt. 1) Der er gravet uden for det godkendte graveområde:
Det kan via luftfoto, optaget ca. forår 2014, observeres at der er gravet uden for tilladt graveområde i grusgravens nordøstlige afgrænsning. Frederikssund Kommune oplyser at de har påbudt indvinder at stoppe indvinding mod øst. Ved Region Hovedstaden og Frederikssund Kommunes besøg i grusgraven d. 24. juni 2014 kunne det konstateres, at der ikke længere graves mod øst.

Pkt. 4) Grundvand:
Vi har gennemgået de tre boringer som findes i grusgraven (192.834, 192.835 og 192.836) samt de to nærmest uden for graven (192.769 og 192.177). Vi kan på basis af disse data, hverken bekræfte eller afvise et sammenhængende lerlag under graven. Det er dog sandsynligt, at der forekommer lerlag lokalt i grusgraven, eftersom geologien i området er præget af smeltevandsaflejringer som generelt indeholder ler. Desuden kan glacial moræneler, glacialt smelte-vandssilt og siltet sand observeres i fire af boringerne (192.177, 192.834, 192.769 og 192.835). De to områder med vand observeret på forsiden af ”Mil-jøscreening af graveområde D4 Lyngerup i Frederikssund Kommune, Råstof-plan 2012” kan derfor godt være forårsaget af til strømmet regnvand i lavnin-ger hvor disse materialer er til stede, evt. hvis billedet er taget efter et kraftigt regnskyl.

Kote for grundvandsspejl er ifølge data fra de tre boringer i grusgraven mel-lem 6,7 – 7.7. Indvinder har ifølge indvindingstilladelsen meddelt af Frede-rikssund Kommune 29. marts 2006 tilladelse til at grave 1 m over grundvandsspejl. Ved Region Hovedstaden og Frederikssund Kommunes besøg i grusgraven d. 24. juni 2014 kunne det konstateres, at der ikke graves under grundvandsspejl.

Vi håber disse svar kan hjælpe jer, ellers er I velkommen til at vende tilbage.

 

Med venlig hilsen

Christoffer Alsted Nielsen

Konsulent, Geolog

christoffer.alsted.nielsen@regionh.dk

 

 

Landerslev d. 2. maj 2013.

 Til Frederikssund Kommune

 Teknik og miljø

Planogmiljoe@frederikssund.dk

 Klage vedr. råstofudvinding på matr. nr. 6a, Landerslev by, Gerlev.

 Landerslev Bylaug klager over, at råstofindvinding på matr. nr. 6a, Landerslev by, Gerlev, ikke er udført i henhold til tilladelse meddelt af Frederiksborg Amtsråd d. 29. marts 2005.

 Der er gravet udenfor det godkendte graveområde:

I Råstofplan 2012, ”Miljøscreening af graveområde D4, Lyngerup”, udarbejdet af Region Hovedstaden november 2011 er der på s. 2, figur 1 et billede af det eksisterende graveområde med markering af det tilladte graveområde.

Det fremgår af figur 1, at der er gravet 100 meter ud over det tilladte graveområde mod nord og på visse strækninger 25 meter udenfor graveområdet mod øst.

  1. I svar af 14.3 2013 på ønske om aktindsigt fra Landerslev Bylaug, dateret 6.2 2013, er der ikke medsendt dokumentation for årlig indberetning af art og mængde af indvundne råstoffer.

Derfor må vi antage, at gravetilladelsens punkt 16 ikke er opfyldt.

  1. I ovennævnte Miljøscreening er der på figur 7 vist et antal beskyttede diger.

Af figuren fremgår det , at dele af digerne er fjernet ved gravningen.

Derfor klager vi over, at gravetilladelsens punkt 21 ikke er overholdt.

”Forefindes der sten og jorddiger på ejendommen, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af disse.”

  1. På forsidebilledet af ovennævnte rapport fremgår det, at der er 2 store områder med vand.

Vandet kan være tilstrømmende overfladevand eller grundvand.

Såfremt det er grundvand er gravetilladelsens punkt 5 ikke overholdt.

 Med venlig hilsen

Landerslev Bylaug

 v. kasserer
Jørgen Markvard Andersen
Bygtoften 27
3630 Jægerspris
joergen.markvard@skolekom.dk  tlf 60184536

 

Kommunens svar:

 Dato 4. oktober 2013
 benth  Sagsbehandler J.nr.   005999-2008

  Svar på klage over råstofindvinding på matr. Nr. 6a Landerslev by, Gerlev.

 De har klaget over at råstofindvindingen på ovennævnte ejendom ikke overholder kravene i råstoftilladelsen.

 Der klages over 4 for forhold.

 1) Der er gravet udenfor det godkendte graveområde.

 Miljøscreeningen viser at der er gravet udenfor det graveområde der er i regionens råstofplan, denne plan er dog yngre end tilladelsen og tilladelsen til råstofindvinding omfatter det nordlige område (kort vedlagt) og der er ikke gravet for langt mod nord.
Den østlige afgrænsning har en helt anden historie. Her er der gravet helt til grænsen med lodret skær og skæret er efterfølgende styrtet ned og dette er en overskridelse af vilkårene og indvindingen mod øst er standset.

2) Der var ikke råstofindberetningsskemaer i aktindsigten.
Indberetninger af indvundne råstofmængder er fortrolige produktionsdata der ikke er omfattet af aktindsigt. Disse data sendes til Danmarks statistik, det kan oplyses at alle grusgrave i Frederikssund kommune overholder denne forpligtigelse.

 3) Der er diger langs råstofgraven der er forsvundet ved råstofgravningen.
Disse diger er indtegnet efter den registrering der var på en bestemt generation af 4cm kort. Om der reelt var tale om et dige eller blot et hegn har skullet konstateres i marken. På flyfoto fra 1999 ses det at det registrerede dige var sammenfaldende med de muldvolde der var oplagt langs råstofgravens kanter som indhegning og lager af mulden til efterbehandling. Jeg har besigtiget ejendommen med Jens Hjorth der erklærer at der ikke har været diger på ejendommen hvor de er indtegnet på kortene. Det østlige dige kan genfindes på målebordsblade fra 1930-1935 og jeg har fundet digets forlængelse mod syd som et ½ meter højt jorddige. Dette østlige dige vil blive genskabt ved råstofgravens efterbehandling men det er uklart hvornår det er sløjfet, men tydeligvis før 1999. Det vestlige dige ses på kortene som en markvej.

4) Der står vand i bunden af grusgraven, er det fordi der graves under grundvand. I grusgraven graves der ned til et lerlag der danner bunden af råstofforekomsten. Dette lerlag er ikke jævnt og der vil derfor samle sig vand i lavninger i lerlaget. Dette er ikke det regionale grundvandsmagasin.

 

Med venlig hilsen

 Bent Kjær Hansen                     Geolog

 

Bylaugets kommentarer til svaret:

Landerslev d. 26.10.2013.

Til Frederikssund Kommune

Teknik og Miljø.
planogmiljoe@frederikssund.dk

 Ang. Svar på klage over råstofudvinding på matr. Nr 6a, Landerslev by, Gerlev.
J.nr. 005999-2008

Tak for modtaget svar, dateret 4.10.2013.

Vi har nogle kommentarer og spørgsmål til Punkt 1 og punkt 4.

 Ang. Pkt.1: Der er gravet uden for det godkendte graveområde:

I svaret henvises til, at der mod øst er gravet helt til grænsen med lodret skær og at der efterfølgende er sket nedstyrtninger.

Vi står helt uforstående for ovennævnte forklaring, idet graveområdet afgrænses af en næsten nord-syd-gående linje mod øst, gående op til et gammelt dige på dele af linjen.

Af kortmaterialet i miljøscreeningen fra region Hovestaden, råstofplan 2012 kan måles, at der er gravet ca 25 m længere mod øst end tilladt, som anført i klagen.
I billedmaterialet (Forside samt se sidste 2 billeder) i råstofplanen står kanterne mod øst lodrette og uden nedfald.
Derfor må vi konkludere, at der ikke blot er sket nedstyrtning, men gravet uden for området.

 Ang. Punkt 4: Grundvand.

I svaret henvises til, at der graves ned til et lerlag.

Det stemmer ikke med oplysningerne i Borerapport: DGU arkivnr. 192.769, hvor det angives:
Boringen er foretaget lidt nord for grusgraven.

kote 0-5 glacialt moræneler.
kote 5 – 16 smeltevandsgrus
Kote 16-24 smeltevandssilt

I hvilken kote er grundvandsspejlet og i hvilken kote er bunden af grusgraven?

 

Vi vil desuden gerne have oplyst muligheden for at klage over afgørelsen.

 

Venlig hilsen

Landerslev bylaug

v. kasserer
Jørgen Markvard Andersen
Bygtoften 27
3630 Jægerspris
joergen.markvard@skolekom.dk                        Tlf 60184536